mandag den 8. september 2008

Så er banen blevet brugt lidt





Nu har jeg gået på studie her oppe i 3 uger og jeg begynder og føle mig mere og mere til rette. Ud af de 3 uger som jeg har studeret har jeg været på tur de to. Først en stille kanotur hvor fokus var at lærer hinanden at kende og lære lidt om kano og kort. En hyggelig tur med høj solskind og masser af god mad. Rent fagligt lærte jeg ikke det store ud over at når man skal gå 400 højde meter på en kilomet, så får man sved på panden.

Efter kanoturen skulle vi have en uge med teori, som det hedder her oppe. Mandag startede vi ud med at have Kurt Keld til botanik. Alle i klassen er troppet op til tiden og sidder punktligt på deres plads, lidt efter kommer vores lærer ind. En lidt større udgave af Voldborg rent krops mæssigt, hvor det er tydeligt at der er adskillige år siden at han har set hans nedre dele. Ind kommer han i klassen med den ene hånd fuld af en masse poser med forskellige planter og i den anden hånd har han en stak papirer som han skal bruge til en overhead projekter.
Letter forvirret prøver han at få gang i projekterne, efter lidt assistance kommer vi i gang. Først for vi en udførlig gennemgang af de forskellige zoner af plante som er i de norske fjelle. Alt fra skovgrænsen til højalpin gennemgåes. Noget af en udfordring at følge med eftersom hans norske har en lidt anden accent og ikke så vel udtalt. Men efter lidt tilvendning går det.
Efter den veludførte gennemgang af de forskellige alpine zoner går vi videre med alle de planter som han her med i poserne. Dette foregår ved at han holder en eller anden plante op, dette kunne fx være duskuld, siv, halvgræs eller blåbær. Så siger han hvad den hedder, og lidt mere om den. Sådan går den næste halve time og vi prøver, at følge med så godt vi kan.
Timen bliver afsluttet med noget gruppearbejde, hvor vi selv skal prøve at bestemme nogle planter.

Dagen efter skal vi have geologi, med det overordnet tema er ”hvorfor ser landet ud som det gør?” Denne gang en meget mere energisk og inspirerende lærer, som viser et poverpoint show, om hvordan de forskellige istider har skuret, skrabet og dannet det norske landskab til det, det er i dag.
Hvad er mere nærliggende af tage på ekskursion dagen efter og se på alle de begreber og fenomener som vi har gennemgået i timen.
På en kørertur på 50 kilometer rundt omkring Sogndal får vi set det hele. Delta slette, skurestriber, forvitret bjerg, forskellige former for gletsjer og meget mere. Dette er utrolig givende at man får læring ind på forskellige måder, når faget geologi af så håndgribeligt og det hele er lide uden for døren.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start