Hvad laver man når man har weekend?
Så er der jo alle de fantastiske fjelde som man kan udfordre. Så Maja, Naja, Håvard, Andre og jeg drog på tur for at bestige Norges højeste bjerg Galhøgpiggen, som er 2469 meter høj. Vi ankom med bil til Spiterstulen hvor dagsturen skulle begynde. Det skulle tage ca 4 timer ifølge kortet at komme til toppen. Lidt over kl 4 stod vi på toppen af Norge, det var ikke den sværeste rute som jeg har gået i Norge, men opad gik det da. Da vi var kommet halvvejs op mødte vi en familie med deres barn på en 6-7 år som også var på vej op til toppen, sej lille dame.
Som altid er det super flot at stå på toppen af noget, denne top var der dog også 50 andre mennesker, men pyt med det, flot var det. Lige så stille kom vi ned igen, men mega hurtigt gik det når vi kunne kure på numsen på sneen.
Dagen efter kunne Håvard huske at der lå nogle grotter ikke så langt fra vejen hjem til Sogndal. Stille og roligt fandt vi den første grotte, hvor man gik ned under jorden for så at komme op et andet sted.
Den sidste grotte som vi fandt, mente Håvard hed ”Fjeldes røvhul” eller sådan noget. Denne grotte var lidt større end en selv også gik den 20 meter skråt opad, så der var klatring inden i en grotte. For at komme ud skulle man ligge på ryggen i en bestemt stilling så kunne man lige møve sig ud.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start