torsdag den 2. oktober 2008

Spinning

”Klokken er 6.15, du skal op nu.... Klokken er 6.15 du skal op nu” Sagde min telefon en morgen da jeg sammen med et par stykker fra min gang på Studentenheim, havde lavet en aftale om at vi skulle tage til morgen spinning på fitnesscenteret som ligger på skolen.
Lidt senere end 6.15 kom jeg ud af sengen, og fik noget tøj på og gået de små 400 meter op til fitnesscenteret. Det skal dog siges at det er 2. gang i mit liv at jeg har sat mine ben sådan et sted og jeg har aldrig set et spinning lokale før.
Lidt over syv kom vi ind i lokalet, og de andre var allerede fuld i gang. Til dem som ikke lige har været i sådan et lokale. Så ligner det lidt et auditorie hvor stolene er skiftet ud med ”MEGA 2000 POWER” cykler og hvor kateteret burde være står der også en cykel, hvor der er noget som minder om en DJ pult ved siden af. Spinning instruktøren har et head sæt på, således at vedkommende har fuld kontrol over timen.
Lige så stille mens vi cyklede i stille tempo, gennemgik instruktøren så hvorledes at timen vil komme til at forgå. 2 sæt af tre sange og så lidt afslapning til sidst, det var timens program. Så gik vi ligeså stille i gang. Mit største problem i begyndelsen var ikke at side på cyklen, men ikke at begynde at grine. Jeg syntes at det var utrolig komisk, at vi sad 25 mennesker, nogle med kliksko, i et lille lokale med høj musik og kamp svedte i takt til musikken. Jeg sag også og tænkte på at jeg lidt savnede min MTB hvor jeg kunne cykle en tur ude i naturen hvor man kan høre fuglene pippe og ikke et 90´ pop nummer i ørene.

Men efter nogen tid fik jeg da også meget sved på panden og syre i benene og spinningtimen var ved at ende. Jeg er sikker på at spinning er godt for kondien og det er sjælent at jeg har brugt så meget energi så tidligt på morgen indenfor.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start