Så kom vi i praktik og meget mere

Nu er det den 4 november og der er sket en masse af alle mulige ting. Men her er en lille billede salmning over den første uge af min praktik. Hvor vi lavede en masse udeskole med 1. og 2. klasse.

http://www.norane.skule.no/index.php?show=gallery&albumID=68

Så kommer der nok noget mere tekst senere, men nu der begyndt at komme sne, så det trækker mere end at sidde ved en pc og skrive på sin blog

Elverpadling

Gennem Lurkelaget som er friluftsforeningen her på Høgskulen i Songdal, havde jeg tilmeldt mig et elverpadlings kursus. Hvor man tager nogle små kajakker og padler ned af nogle elver hvor strømmen på nogle steder er stærk og der er stor fald på. Aldrig har jeg veltet så mange gange i kajak (dog kom jeg op igen de fleste gange ved rul) og været så våd på en hel weekend men for dælan hvor var det sjovt.

Spinning

”Klokken er 6.15, du skal op nu.... Klokken er 6.15 du skal op nu” Sagde min telefon en morgen da jeg sammen med et par stykker fra min gang på Studentenheim, havde lavet en aftale om at vi skulle tage til morgen spinning på fitnesscenteret som ligger på skolen.
Lidt senere end 6.15 kom jeg ud af sengen, og fik noget tøj på og gået de små 400 meter op til fitnesscenteret. Det skal dog siges at det er 2. gang i mit liv at jeg har sat mine ben sådan et sted og jeg har aldrig set et spinning lokale før.
Lidt over syv kom vi ind i lokalet, og de andre var allerede fuld i gang. Til dem som ikke lige har været i sådan et lokale. Så ligner det lidt et auditorie hvor stolene er skiftet ud med ”MEGA 2000 POWER” cykler og hvor kateteret burde være står der også en cykel, hvor der er noget som minder om en DJ pult ved siden af. Spinning instruktøren har et head sæt på, således at vedkommende har fuld kontrol over timen.
Lige så stille mens vi cyklede i stille tempo, gennemgik instruktøren så hvorledes at timen vil komme til at forgå. 2 sæt af tre sange og så lidt afslapning til sidst, det var timens program. Så gik vi ligeså stille i gang. Mit største problem i begyndelsen var ikke at side på cyklen, men ikke at begynde at grine. Jeg syntes at det var utrolig komisk, at vi sad 25 mennesker, nogle med kliksko, i et lille lokale med høj musik og kamp svedte i takt til musikken. Jeg sag også og tænkte på at jeg lidt savnede min MTB hvor jeg kunne cykle en tur ude i naturen hvor man kan høre fuglene pippe og ikke et 90´ pop nummer i ørene.

Men efter nogen tid fik jeg da også meget sved på panden og syre i benene og spinningtimen var ved at ende. Jeg er sikker på at spinning er godt for kondien og det er sjælent at jeg har brugt så meget energi så tidligt på morgen indenfor.

Hvad laver man når man har weekend?

Så er der jo alle de fantastiske fjelde som man kan udfordre. Så Maja, Naja, Håvard, Andre og jeg drog på tur for at bestige Norges højeste bjerg Galhøgpiggen, som er 2469 meter høj. Vi ankom med bil til Spiterstulen hvor dagsturen skulle begynde. Det skulle tage ca 4 timer ifølge kortet at komme til toppen. Lidt over kl 4 stod vi på toppen af Norge, det var ikke den sværeste rute som jeg har gået i Norge, men opad gik det da. Da vi var kommet halvvejs op mødte vi en familie med deres barn på en 6-7 år som også var på vej op til toppen, sej lille dame.
Som altid er det super flot at stå på toppen af noget, denne top var der dog også 50 andre mennesker, men pyt med det, flot var det. Lige så stille kom vi ned igen, men mega hurtigt gik det når vi kunne kure på numsen på sneen.
Dagen efter kunne Håvard huske at der lå nogle grotter ikke så langt fra vejen hjem til Sogndal. Stille og roligt fandt vi den første grotte, hvor man gik ned under jorden for så at komme op et andet sted.
Den sidste grotte som vi fandt, mente Håvard hed ”Fjeldes røvhul” eller sådan noget. Denne grotte var lidt større end en selv også gik den 20 meter skråt opad, så der var klatring inden i en grotte. For at komme ud skulle man ligge på ryggen i en bestemt stilling så kunne man lige møve sig ud.

Højflejdstur

Mandag morgen kl 1000 skulle vi endelig på tur igen. Rygsækken blev pakket, med mad, sovepose, isøkse og stigejern (pigge som man tager under skoene for at kunne gå på is). Målet med denne tur var at blive bedre til kortlæsning, en kort indføring i vandring på is og en opfølgning på timerne med Kurt Kai om planter. Til dette var biologen Anders med på turen. En høj tynd mand med langt hår, som tydelig vis er van til at bevæge til i fjellet. Vi ankom til Hjelle hvor turen skulle starte, der blev vi introduceret til Anders som straks satte os i gang med at gå en tur for at finde planter som lige var i nærområdet.

Derefter fortsatte turen med opstining til en nærliggende hytte hvor vi skulle overnatte i telt. Der er to veje der op en mærket sti som var fin og god, også en anden sti som var af lidt anden stand. Vi skulle jo selvfyldig gå ad den gamle sti, hvilket også var fint nok.
Det var en ganske brat opstigning, selv de gæve nordmænd fik også sved på panden. Vi havde en stigning på 500 højdemeter på 1,5 kilometer, hvilket svarre til at man går på op på himmelbjerget på det stejleste sted 3 gange. Efter godt 4 timers vandring opad kom vi frem til en DNT (Norsk turistforening) hytte, men stor luksus i form af både toilet og bad. Vi havde bare ikke adgang til dette, men hyggede os fint i de medbragte telte.
Dagen efter stod programmet på orintering og mere plante lærer. Første halvdelen af dagen skulle vi orienter os gennem en mærket sti og mødes på et punkt som vi havde fået et koordinat til. Hvor svært kan det være, gå på en sti og finde et lille og stoppe lige der hvor den slår en lille sving til venstre. 2 timer senere og lidt mere sved på panden havde jeg fået en anden opfattelse. Selvom at det var en sti som mange havde gået på og der var malet et lille rødt T for hver 50 meter, kunne man godt blive i tvivl om man nu var på rette vej.
Senere på dagen skulle vi have biologen Anders med i vores gruppe. Det er helt utrolig hvad nogle mennesker kan fortælle om planter på et ganske lille sted. Næsten hver gang vi stoppede, kunne han fortælle om de planter som var omkring os. Det var spændende og angaserende at have ham som vejleder.
Næste morgen vågnede vi til tåge og regnbyger, aften for inden havde vi fået forlagt en plan A og B. Plan A bestod i at vi skulle have toptur til Stølsmardalsbreen. Plan B var at vi skulle fortsætte mod Midtmardalen. Pga det dårlige vejr og ikke mindst sigt stod valget på plan B. Så det blev til en våd dag med tilsnøret regnjakke og meget dårlig sigt. Fedt at prøve at vandre når man for det meste kun kan se 50 meter rund sig. Så er det at holde tungen lige i munden i forhold til kortlæsning. Vi ankom til Midtmardalen, hvor vejret lettede sig lidt og vi fik frokost godt sammenklemt i nogle telte.

Sidste morgen hvor vi vågnede på turen, regnede det sørme igen. Dog ikke så meget til at begynde med. Denne dag skulle vi have gået op i Midtmardalen, for så at gå over fjeldet og ned på den anden side. Men desværre var der ikke gode nok forhold til at vi kunne komme op på fjeldet, så endnu engang måtte vi ty til plan B. Hvilke var at gå tilbage den vej som vi var kommet fra. Dog af en anden rute. Det er faktisk lidt pardoksalt, får når man okser sig op af de bratte bakker og fjeldsider her oppe, så tror man jo at det er super let at komme ned igen. Men når rengen drypper og gør sten og jord til en lille skøjtebane, kan man faktisk også få lidt sved på panden af at gå ned af. Men ned kom vi. Vi aftalte at vi skulle mødes når vi var kommet ned til bunden af dalen og over en elv. Ikke så langt fra dette sted lå Vittisfossen som vist nok er nordens største vandfald. Vi havde lidt tid til overs, i forhold til tidsplanen med en bus som vi skulle nå. Så hvis vi løb hen til fossen så kunne vi godt nå det. Så Oskar, Maja, Håvard, Henning, Søren og jeg vi løb alt hvad remmer og seler kunne holdt til, for at se det 284 meter høje vandfald. Hold da op, det er næsten ikke til at forstille sig hvor højt det er. Det blev til 5 minutters kig også løb tilbage igen. Da vi kom til bage til vores rygsække var alle de andre gået, så var det jo bare at fortsætte med at løbe, nu med rygsæk..
Godt var det med en kontrast, at komme ind i en varm bus, hvor regnen ikke kunne kunne komme ind.

Så er banen blevet brugt lidt

Nu har jeg gået på studie her oppe i 3 uger og jeg begynder og føle mig mere og mere til rette. Ud af de 3 uger som jeg har studeret har jeg været på tur de to. Først en stille kanotur hvor fokus var at lærer hinanden at kende og lære lidt om kano og kort. En hyggelig tur med høj solskind og masser af god mad. Rent fagligt lærte jeg ikke det store ud over at når man skal gå 400 højde meter på en kilomet, så får man sved på panden.

Efter kanoturen skulle vi have en uge med teori, som det hedder her oppe. Mandag startede vi ud med at have Kurt Keld til botanik. Alle i klassen er troppet op til tiden og sidder punktligt på deres plads, lidt efter kommer vores lærer ind. En lidt større udgave af Voldborg rent krops mæssigt, hvor det er tydeligt at der er adskillige år siden at han har set hans nedre dele. Ind kommer han i klassen med den ene hånd fuld af en masse poser med forskellige planter og i den anden hånd har han en stak papirer som han skal bruge til en overhead projekter.
Letter forvirret prøver han at få gang i projekterne, efter lidt assistance kommer vi i gang. Først for vi en udførlig gennemgang af de forskellige zoner af plante som er i de norske fjelle. Alt fra skovgrænsen til højalpin gennemgåes. Noget af en udfordring at følge med eftersom hans norske har en lidt anden accent og ikke så vel udtalt. Men efter lidt tilvendning går det.
Efter den veludførte gennemgang af de forskellige alpine zoner går vi videre med alle de planter som han her med i poserne. Dette foregår ved at han holder en eller anden plante op, dette kunne fx være duskuld, siv, halvgræs eller blåbær. Så siger han hvad den hedder, og lidt mere om den. Sådan går den næste halve time og vi prøver, at følge med så godt vi kan.
Timen bliver afsluttet med noget gruppearbejde, hvor vi selv skal prøve at bestemme nogle planter.

Dagen efter skal vi have geologi, med det overordnet tema er ”hvorfor ser landet ud som det gør?” Denne gang en meget mere energisk og inspirerende lærer, som viser et poverpoint show, om hvordan de forskellige istider har skuret, skrabet og dannet det norske landskab til det, det er i dag.
Hvad er mere nærliggende af tage på ekskursion dagen efter og se på alle de begreber og fenomener som vi har gennemgået i timen.
På en kørertur på 50 kilometer rundt omkring Sogndal får vi set det hele. Delta slette, skurestriber, forvitret bjerg, forskellige former for gletsjer og meget mere. Dette er utrolig givende at man får læring ind på forskellige måder, når faget geologi af så håndgribeligt og det hele er lide uden for døren.

Møde med det Sogndalske natteliv

Eftersom at der er 2500 studerende ud af 6000 indbygger er der selvfyldig en fest og haløj i byen. Dette forgår mest på det som hedder ”Majerriet”. En bar/cafe/diskotek som minder lidt om Studenterhuset i Århus. Dagen før at der var studiestart var der arrengeret en koncert med ”Turbostipend” et kopiband som vist havde været i Sogndal adskillige gange før. Jeg var der nede sammen med alle de andre udvekslingsstuderende, selvfyldig kom vi lidt for sent til koncerten, men sådan er det. Ind på Majeriet kommer vi og oppe på senen står bandet så. 8 mænd i forskelligt stramt tøj, nogle i lange underbukser, andre i læder og en i dametøj. Aldrig har jeg set en kopiband fyre den så meget af på en sene og aldrig har jeg hørt så mange forskellige kopinumre på engang.
Alt fra AC/DC, Gorgipark og noget norsk folkemusik blev spillet. Fantastisk koncert som sluttede lidt over et og så lukkede Majeriet.